Peter Jepsen er indtrådt i bestyrelsen for Specialbandager.dk - Specialbandager.dk A/S

Peter Jepsen er indtrådt i bestyrelsen for Specialbandager.dk

april 13, 2021 – Udgivet af Specialbandager

Direktør og kommunikationsrådgiver i Jepsen+, Peter Jepsen, er indtrådt i bestyrelsen for Specialbandager.dk.

”Vi er glade for, at Peter har takket ja til at indtræde i bestyrelsen for Specialbandager.dk. Vi ser frem til, at han kan bidrage til at udvikle vores forretning og kommunikation yderligere de kommende år. Samtidig vil vi gerne sige en stor tak til Claus Gramstrup, som Peter afløser i bestyrelsen, for hans store bidrag til vores virksomhed,” siger Lise-Lotte Ettrup, direktør og medejer af Specialbandager.dk.

Specialbandager.dk leverer specialfremstillede kompressionsløsninger og arbejder for at give mennesker med lymfødem og venøst ødem en bedre hverdag med større livskvalitet.

”Specialbandager.dk står på et stærkt værdigrundlag, har et tårnhøjt fagligt ambitionsniveau og medarbejdere, som hver eneste dag gør en forskel for patienter, behandlere og samfundet som helhed. Samtidig er det en veldrevet virksomhed, som år efter år har leveret solide resultater – og som rummer et potentiale til endnu mere. Det potentiale glæder jeg mig til at skulle være med til at forløse,” fortæller Peter Jepsen, direktør og kommunikationsrådgiver i Jepsen+.

 

Yderligere oplysninger
Lise-Lotte Ettrup, 40 91 84 34, [email protected]
Peter Jepsen, 61 55 15 78, [email protected]

 

Om Peter Jepsen

  • Ejer, direktør og kommunikationsrådgiver i Jepsen+.
  • Ekstern lektor ved CBS og gæsteunderviser på RUC.
  • Mere end 20 års erfaring som rådgiver hos kommunikationsbureauer og kommunikationschef i PensionDanmark. Særlig ekspertise inden for bl.a. sundhed, medicinal og medico.
  • 10 års erfaring som leder.
  • Forfatter til ”Som ringe i vandet – Strategisk PR og omdømme i en forandret medievirkelighed”.

Læs mere på www.jepsenplus.dk

 

Specialbandager.dk – en strømpe er ikke bare en strømpe
Specialbandager.dk A/S er landets største udbyder af specialstrikkede kompressionsstrømper og andre specialfremstillede kompressionsløsninger til afhjælpning af lymfødem og ødem i forbindelse med venøse lidelser. Vi arbejder hver eneste dag for at give mennesker med lymfødem og venøst ødem en bedre hverdag med større livskvalitet. Læs mere på www.specialbandager.dk