Lymfødembehandling - Specialbandager.dk A/S

Lymfødembehandling

august 17, 2016 – Udgivet af Specialbandager

Lymfødembehandling

Når man snakker om lymfødembehandling, er erfaring en af de vigtigste faktorer. Vigtigheden af den korrekte lymfødembehandling er ikke til diskussion, da forkert eller fejlagtig behandling kan være skyld i en forværring af patientens lymfødem.

Lymfødem kan ramme os alle, primært lymfødem er en medfødt defekt i lymfesystemet, hvor sekundært lymfødem ofte opstår efter behandling for kræft.

Lymfødem kan forekomme i alle kropsdele, arme, ben ansigt bryst osv. fælles for dem alle er behandlingsformen, der primært omfatter kompression af det ramte område.

Kompression

Kompression af et lymfødem er en livslang behandling, hvilket underbygger vigtigheden af den korrekte behandling for dig og dit lymfødem.

Kompression opnås ved en speciel form for bandagering af den ramte kropsdel.

Efter endt behandling/bandagering hos din lymfeterapeut eller sygeplejerske, hvor lymfødemet/væsken er reduceret til et minimum, overgår behandlingen til en vedvarende behandling, som består af fx. kompressionsstrømper. Læs mere om kompression og kompressionsstrømper

Måltagning

En opmåling er ikke bare en opmåling. En korrekt tilpasset kompressionsstrømpe, kræver en individuel opmåling af professionelle med stor viden og ekspertise.

Under opmålingen, laver man ofte en vurdering af lymfødemet, herunder hvilke udfordringer patienten har i henhold til arbejds- og fritidsliv. Vurderingen laves evt. i samarbejde med egen læge/lymfeterapeut. Læs mere om måltagning

Regelmæssig kontrol

Vi anbefaler, at du som minimum får tjekket dine mål hvert år, da det er vigtigt at følge dit lymfødem. Vores erfaring er, at hvis en kompressionsstrømpen ikke er tilpasset korrekt, kan det ud over at være generende for dig, gøre uoprettelig skade på dit lymfødem. Læs mere om regelmæssig kontrol

Relevante links