Forebyggelse af Coronasmitte

Forebyggelse af Coronasmitte

Opdateret 25. februar 2021

 

Som følge af myndighedernes seneste udmeldinger og anbefalinger, tilpasser vi i Specialbandager.dk løbende vores praksis, så vi til stadighed følger det anbefalede.
 
Vi har siden dag ét med restriktioner og anbefalinger fulgt dem alle -og det bliver vi selvfølgelig ved med. Vores kundesegment er i sagens natur i den såkaldte øget risikogruppe og vi tager naturligvis vores ansvar overfor vores kunder med højeste alvor.
 
Fremadrettet vil vi, i tråd med myndighedernes teststrategi, bede vores kunder om at have en frisk, negativ coronatest (max. 72 timer gammel) eller være færdigvaccinerede inden opmåling i klinikken eller ved hjemmebesøg.
 
Som sagt, så gør vi fortsat alt, hvad vi kan for at passe rigtig godt på kunder og medarbejdere, så alle trygt kan komme til os. Samtidig med vi forbliver i vores ”bobler” i privaten og gør vores til at udvise samfundssind, bliver alle medarbejdere i Specialbandager.dk nu testet to gange ugentligt.
 
Vi håber fortsat på alles opbakning og forståelse i disse uvante tider. Husk du kan altid ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål.
 
 
Pas godt på dig selv og alle omkring dig!
 
Venlig hilsen,
 
Specialbandager.dk

 

Opdateret 8. januar 2021

 

At passe godt på vores kunder og medarbejdere er i vores DNA. Det har det altid været og det bliver det ved med. Vi har ikke haft corona blandt vores medarbejdere – og sådan skal det fortsætte, så vi kan blive ved med at hjælpe vores kunder. Corona eller ej, så har man jo brug for sine kompressionsprodukter.

Disse usædvanlige tider kræver usædvanlige arbejdsgange. I den kommende tid vil vores åbningstider derfor variere en smule, så vi løbende kan sende medarbejdere til corona-test. Ændrede åbningstider vil blive opdateret på Facebook.

Vi er her og vi tager selvfølgelig de borgere ind til opmåling, som trænger. Vi ved, hvor vigtig en funktion vi har for alle vores kunder og derfor arbejder vi hårdt på at være så tilgængelige som muligt midt i restriktioner og anbefalinger. Har du spørgsmål eller undren, så tøv endelig ikke med at kontakte os på telefon eller mail!

 

Opdateret 6. januar 2021

Grundet det seneste pressemøde i Statsministeriet (5/1 2021), hvor myndighederne henstiller til så få fysiske møder som muligt, har vi besluttet at vi foreløbigt sender alle kompressionsprodukter direkte hjem til vores kunder. På denne måde mindsker vi de fysiske møder og passer på hinanden.

Dvs. at det ikke er muligt at afhente produkter i klinikken i øjeblikket.

Derudover er vores lange åbningstid om torsdagen er suspenderet i denne samt næste uge. Vi håber at være tilbage til normale åbningstider i uge 3.

Endnu engang; pas godt på dig selv -og alle andre!

De bedste hilsner,

Specialbandager.dk

 

Opdateret 4. januar 2021

GODT NYTÅR! 🎉
 
Vi håber, at alle kom godt ind i det nye år -trods restriktioner og anbefalinger.
 
Vi kommer til at køre med nedsat kraft de kommende to uger, da vi har besluttet, at alle medarbejdere skal testes for corona, inden vi møder på arbejde i klinikken igen. Telefon og mail er åben som normalt og vi har nogle få kolleger, der møder ind og pakker og sender kompressionsprodukter.
 
Vi håber at være på fuld kraft efter d. 17/1, men følger naturligvis nøje med i corona-situationen og efterlever alle restriktioner og anbefalinger fra myndighederne til enhver tid.
 
Pas godt på dig selv -og alle andre 😷
De bedste hilsner,
Specialbandager.dk

 

Opdateret 17. december 2020

Efter statsministerens seneste pressemøde d. 16/12 2020, har vi endnu en gang skærpet vores forholdsregler vedr. corona.

Vi har set os nødsaget til at lukke telefonerne før tid og sende medarbejdere hjem, pga. den alvorlige corona-situation i Danmark.

Vi vil i stedet, med de tilbageværende medarbejdere, lægge alle kræfter i at få pakket og sendt de kompressionsprodukter, der ligger i klinikken, ud til ventende borgere.

Klinikken er åben fredag d. 18/12 kl. 10:00 – 15:00 og mandag d. 21/12 kl. 10:00 – 14:00 for kunder med aftaler.

Der er julelukket f.o.m. d. 22/12 2020 t.o.m. d. 3/1 2021. Herefter er vi tilbage til de kendte åbningstider:

Telefon:  Mandag – fredag 10:00 – 14:00.

Klinik: Mandag – onsdag: 10:00 – 14:00, torsdag: 10:00 – 18:00 og fredag: 10:00 – 15:00.

 

De bedste hilsner,

Specialbandager.dk

 

Opdateret 7. december 2020

Iht. Statsministerens pressemøde i dag d. 7/12 vedr. den stigende coronasmitte, skærper Specialbandager.dk endnu engang restriktionerne. Vi tager stadig situationen med største alvor og vi gør altid vores yderste for at passe godt på både kunder og personale.

Vi gennemgår nu alle aftaler i kalenderen for de næste par uger. Det betyder, at det kun vil være de mest akutte borgere, vi kan se i klinikken og på vores hjemmebesøg. Du kan i den forbindelse opleve at modtage et opkald fra os med henblik på at finde en ny tid til opmåling.

Hvis du har en aftale hos os i den kommende tid men mener, du godt kan vente til efter nytår med ny opmåling, er du også velkommen til selv at kontakte os.

Har du aftale i klinikken, henstiller vi til, at du, i videst mulige omfang, kommer præcis til din aftalte tid. Hvis du er for tidligt på den, beder vi dig om at vente på bænken ved døren. Når din opmåler er klar, kommer vi og byder dig indenfor. På den måde undgår vi for mange personer i venterummet.

Hvis du har fået besked om, at dine kompressionsprodukter er klar til afhentning i klinikken, ringer du blot på døren når du ankommer. Åbningstiderne er som altid mandag – onsdag 10-16, torsdag 10-18 og fredag 10-15.

 

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os uanset, hvad du måtte have på hjertet.

Vores mail er altid åben: info@specialbandager.dk.

Telefonen er 4444 8850 og er åben mandag – onsdag kl. 10 – 14, torsdag 10 – 16 og fredag 10 – 14. Hvis du ringer med afbud, er der en telefonsvarer dedikeret til dette.

 

De bedste hilsner,

Specialbandager.dk

PS. Vi holder julelukket f.o.m. 23/12 2020 t.o.m. 3/1 2021.

 

Opdateret 26. oktober 2020

Opdatering vedr. sidste nye Covid-19 restriktioner (Statsministeriets pressemøde d. 23/10/2020) gældende de næste fire uger (26/10-22/11):

Specialbandager.dk følger selvfølgelig alle restriktioner udstedt af myndighederne og tager alle anbefalinger med største alvor.

  • For at mindske antallet af kontakter, er vi tvunget til at klare så meget via telefonen som muligt. Alle der har en aftalt tid til opmåling vil blive ringet op vedr. måltagning; hvis dine kompressionsstrømper fra sidste levering passer, laver vi en genbestilling på de mål vi allerede har. Hvis du har behov for ændringer, finder vi tid til opmåling i klinikken.
  • Vedr. opmålinger i hjemmet, vil det ligeledes kun være akutte tilfælde, der vil blive opmålt i øjeblikket.
  • Ved færdsel i klinikken i Bagsværd, beder vi dig om at ringe på døren, hvorefter vi vil åbne for dig. Alle der kommer i klinikken bliver fortsat bedt om at afspritte hænder og tage det udleverede mundbind på.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 44448850 (kl. 10-14) eller på mail: info@specialbandager.dk, hvis du har brug for yderligere information.

Vi håber på alles forståelse og samarbejde i denne tid.

 

Opdateret 12. maj 2020

Specialbandager har pr. 11. maj åbent for alle typer af behandlinger, opmålinger og kontroller.

  • Der er igen åbent for kontrol & opmåling for alle grupper, husk stadigt der skal bestilles tid på telefon 44448850 indenfor almindelig telefontid.
  • Telefontider alle dage er fra 10:00 til 14:00
  • Åbningstider mandag-onsdag 10:00-16:00, torsdag 10:00-18:00 og fredag 10:00-15:00
  • Vi beder folk om ikke at møde op uanmeldt i specialbandager
  • Ring til os på 44448850 eller mail til info@specialbandager.dk, hvis du er i tvivl om noget – vi sidder parat

Opdateret 20. april 2020

Info om tilgængelighed

  • Telefontider alle dage er fra 10:00 til 14:00
  • Åbningstider mandag-onsdag 10:00-16:00, torsdag 10:00-18:00 og fredag 10:00-15:00
  • Vi beder folk om ikke at møde op uanmeldt i specialbandager
  • Ring til os på 44448850 eller mail til info@specialbandager.dk, hvis du er i tvivl om noget – vi sidder parat

Opdateret 6. april 2020

Specialbandager holder lukket i perioden 6 april til 19 april pga corona. Vi åbner igen 20 april. Du er hjertelig velkommen til at sende en mail til os på info@specialbandager.dk, vi læser mails.

Vi ønsker jer alle en rigtig god påske.

Opdateret 18. marts 2020

Info om tilgængelighed i den nærmeste fremtid

  • Åbnings og telefontider alle dage er fra 10:00 til 14:00.
  • Vi beder folk om ikke at møde op uanmeldt i specialbandager
  • Ring til os på 44448850 eller mail til info@specialbandager.dk, hvis du er i tvivl om noget – vi sidder parat

Opdateret 17. marts 2020

Specialbandager tager situationen omkring Coronavirus meget alvorligt. Vi er jo heldigvis sygeplejersker og ved, hvordan vi skal være opmærksom på alle de ”værnemidler” der anbefales fra vores myndigheder.

  • Ud over at benytte alle ”værnemidlerne”, har vi delt vores medarbejdere op i to grupper, så vi ikke er så mange på arbejde og kan sidde med min. 1,5 meters afstand til hinanden
  • Vi har sendt to medarbejdere hjem for at arbejde hjemmefra
  • Hvis medarbejderne oplever det mindste sygdomstegn, har de fået besked på at blive hjemme, til symptomerne er svundet (jf. sundhedsmyndighedernes anbefalinger)
  • Vi har sorteret i vores kundekontakt, så det kun er de allermest nødvendige, der kommer her og resten kan i mange tilfælde klares pr. telefon
  • Vi vil dagligt tage kontakt til de kunder der har en tid i kalenderen for at høre, om de har aktuelle sygdomssymptomer, eller har været sammen med nogen, der har. Hvis det er tilfældet, beder vi dem om at udskyde tiden hos os
  • Når ”Coronabølgen” har lagt sig, vil vi annoncere her på siden og på Facebook, at forholdene er normaliseret hos Specialbandager og at man trygt kan komme og blive opmålt hos os igen
  • Ring til os på 44448850 eller mail til info@specialbandager.dk, hvis du er i tvivl om noget – vi sidder parat ved telefonen alle hverdage fra kl. 10.00-14.00

Opdateret 11. marts 2020

Forebyggelse af Coronasmitte hos Specialbandager.dk:

  • Da vi er sygeplejersker her hos Specialbandager, følger vi som en selvfølge alle anbefalede retningslinjer for at forebygge smitten af Coronavirus.
  • Er du bærer af en kompressionshandske er den eneste mulighed for at nedsætte smittefaren, at du tager en engangsgummihandske udenpå, hvis du skal være i kontakt med genstande du ikke kan undgå at skulle røre ved. Gummihandsken kan afsprittes og skal skiftes hyppigt.
  • Ring til os på 44448850 eller mail til info@specialbandager.dk hvis du skulle være i tvivl om noget i relation til din kontakt med os.
Relaterede nyheder