Comfiwave innovativ kompression

Comfiwave – innovativ kompression

Comfiwave er en helt ny type af hjælpemidddel i kategorien nat/hvilebandage fra det britiske firma, Haddenham. Specialbandager.dk er eneforhandler af Comfiwave i Danmark.

Bandagen er velegnet til de borgere, som har et moderat til problematisk lymfødem, hvor sundhedspersonalet efter en faglig vurdering har konstateret, at der er behov for kompressionsmateriale i døgnets 24 timer.

Ligeledes er bandagen velegnet til borgere i den palliative fase, hvor lymfødemet har stor døgnvariation.

Comfiwave er et supplement til udvalget af nuværende nat/hvilebandager og ikke en erstatning.

Det vil altid være den faglige vurdering som afgør, hvilket produkt der skønnes bedst egnet.

Comfiwave er først og fremmest en nat/hvilebandage, beregnet som et supplement til den almindelige daglige brug af lymfødemstrømper/kompressionsstrømper og det er vigtigt at påpege, at bandagen ikke behandler eller fjerner lymfødem, men afhjælper de daglige gener, som kan opstå hos en del af denne type patienter.

Efter at have brugt Comfiwave natten over, efterlades der fordybninger/bølgemønster i vævet, som er blødgjort, således at proteiner og overskudsvæske lettere kan flyttes ved almindelig daglig brug af kompressionsstrømper.

Comfiwave er lavet af 100% blød, ufarvet bomuld på indersiden og strikket i bæk og bølge facon, som gør den åndbar. Anvendte materialer er: Bomuld 82%, polyurethan 10% og polyester 8%.

Strikningen går i længdegående kanaler, som leder væsken i den ønskede retning. Når disse presses ned i vævet, giver det ved bevægelse en skånsom masserende effekt.

Comfiwave har en holdbarhed på seks måneder, som almindelige kompressionsstrømper.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 4444 8850 eller info@specialbandager.dk.