Hjem » Branchenyheder » Lymfødembehandling » Kompressionsstrømper og støttestrømper

Kompressionsstrømper og støttestrømper

maj 29, 2017 – Udgivet af Specialbandager

Der er forskel på en støttestrømpe og en kompressionsstrømpe

Kompressionsstrømper og støttestrømper har som sådan ikke noget med hinanden at gøre. Det er vigtigt at forstå forskellen på disse strømper, og hvilke situationer man skal benytte en støttestrømpe eller en kompressionsstrømpe.

Begge typer strømper har til formål at hjælpe på blodets tilbageløb til hjertet og transporten af væske gennem lymfekarrene ved at presse på musklerne og veneklapperne i benene.

 


Støttestrømper

Støttestrømper bruges kort og godt til raske ben, dvs til at støtte en rask fod eller ben.

En støttestrømpe kan være god for personer med nedsat bevægelse eller en stillesiddende hverdag, men i øvrigt ikke har problemer med hævede ben.

 

Støttestrømper kan

  • Bæres ved bil- og flyrejser
  • Forebygge åreknuder
  • Forebygge hævelser ved stillesiddende arbejde
  • Forebygge hævelser ved stående arbejde

 

OBS: En støttestrømpe er en strømpe med et meget lavt tryk, og må ikke anvendes til kompression ved kronisk hævelse.


Kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper anvendes til syge ben med kronisk hævelse, hvor du i samråd med din læge eller anden behandler har fastslået nødvendigheden af en kompressionsstrømpe.

Når man har med et hævet ben eller arm at gøre er det vigtigt at finde frem til det bedst mulige hjælpemiddel, dette kræver en korrekt og kvalificeret opmåling foretaget af en person med betydelig erfaring og indsigt.

 

Kompressionsstrømper bruges

  • Ved kronisk nedsat venefunktion
  • Ved kraftige hævelser
  • Hjælpe sårheling ved venøs insufficiens
  • Ved lymfødem

 

OBS: Benytter man en kompressionsstrømpe er det vigtigt at få fulgt op på dit ben/arm. Målene kan ændre sig løbende, og det er vigtigt at kompressionsstrømpen er tilpasset og opdateret, da forkert behandling kan medføre en forværring af hævelsen.