Kommuner indfører skjult egenbetaling

Kommuner indfører skjult egenbetaling

Tusindvis af kræftramte borgere og borgere med skinnebenssår, bliver tvunget ud i dårlig behandling – frustration, usikkerhed og angst præger de henvendelser vi får.

Leverandøraftaler på kompressionsstrømper

Leverandøraftaler på kompressionsstrømper er velkendt blandt landets kommuner. Gennem de senere år er flere og flere kommuner gået sammen om at gå i udbud således, at de kan opnå større rabatter ved levering.

Desværre ser vi nu en klar tendens til at de produkter som tilbydes borgerne er af en væsentlig ringere kvalitet end det de før har fået ordineret. Vi har hver uge frustrerede og ofte grædende borgere i røret, idet de fra deres kommune har fået at vide, at de ikke længere kan få det produkt som de er vant med at bruge og som de jo gennem årene har fået ordineret fra deres pågældende sygehus eller sårklinik.

 

Kommunerne påstår at de kvaliteter, som de har i deres sortiment er nøjagtigt lige så gode som den borgerne tidligere har anvendt – men desværre handler kommunerne uvidende og med meget lidt dokumentation for at det er rigtigt.

 

Hvornår er nok nok?

Vi har borgere som gennem 10 år har levet med en meget kraftig hævelse grundet ophobning af lymfevæske (lymfødem) – og som ofte er præget af nedsat evne til at få jobbet og hverdagen til at fungere. En del borgere har gennem årene fået tilpasset kvaliteten af deres kompressionsstrømpe over flere år for at opnå et stabilt resultat. Disse borgere får nu trukket en – ikke optimalt fungerende strømpe – ned over hovedet, grundet kommunernes nye leverandøraftale, hvor udvalget er af en ringere og ikke fungerende kvalitet.

 

Når borgerne klager over kommunens valg af produkt, får de bare beskeden, at hvis du vil have noget der er dyrere ”bedre” kvalitet, så må du selv betale differencen.

 

Så devisen er: har du penge kan du få, har du ingen må du gå. Kommunerne opdeler således borgerne i et A og et B hold.

 

Slår skruer i med en hammer

Vi har efterhånden rigtig mange tilfælde, hvor borgere har problemer med at få de rigtige produkter. Det svarer til, at du går på Apoteket med en recept, og så siger apotekeren: ja jeg kan se at din læge har ordineret medicin A, men den har vi ikke indgået aftale på, så du kan få en anden slags medicin, som er billigere, men med en ringere virkning. Du må selv betale differencen, hvis du vælger det “dyre produkt”.

 

Vi ved at Dansk lymfødem forening (Dalyfo, patientforening) har stor frustration omkring kommunernes håndtering – eller mangel på samme. Videncenter for Lymfødem på Bispebjerg hospital står i samme situation, idet lægerne ofte støder på borgere som ikke er behandlet korrekt. Selv samme hospital er nu begyndt at indgive ”utilsigtede hændelser” på borgere, hvilket aldrig hidtil har været nødvendigt.

 

Vi har eksempler på borgere der er kommet så meget i klemme, at de psykisk er ved at gå ned. De har svært ved at opretholde deres job, og deres behandling er så ringe, at der er fare for uoprettelig skade.

 

I Danmark skønnes der at tilkomme ca. 6000 lymfe patienter hvert år. En stor del af disse patienter ender med at få lymfødem, og skal dermed anvende kompressionsstrømper til arm eller ben hver dag året rundt, resten af livet. Det er åbenlyst at kommunerne har fået en betragtelig meromkostning på dette område, og at de dermed forsøger at reducere omkostningerne på området.

 

Problemet er bare at en stor del af borgere i Danmark kommer i klemme, idet kommunerne simpelthen ikke har håndteret disse borgere korrekt. Kommunerne er desværre ikke vidende om, at dette her kommer til at koste kassen, idet mange borgere får uoprettelig skade af deres hævelse/lymfødem.

 

Så det er et spørgsmål om det, totaløkonomisk set, bliver billigere, at vælge de billigste produkter.

Hvor galt skal det gå før der bliver taget handling?

Relaterede nyheder